Home Spil nyheder De 4 bedste ting ved Steel Assault (og de 4 værste)

De 4 bedste ting ved Steel Assault (og de 4 værste)

0
De 4 bedste ting ved Steel Assault (og de 4 værste)

Steel Assault vil helt sikkert gøre enhver retrospilelsker nostalgisk. Selvom det har sine højdepunkter, har det også sine svagheder.

Den retro-inspirerede pixelkunst i dette spil er spot on fra højden af ​​16-bit æraen. Animationerne er lige så fantastiske. Fra selve grafikken til fjendens og karakterdesignerne føles Steel Assault , som om det kunne være kommet fra 80’erne eller 90’erne. Farverne er meget skarpere i spillet, så det er også mere moderne.

Et af de største højdepunkter er de gigantiske chefer, som ofte tager skærmen op. De kan være vanskelige at besejre og kan presse nogle spillere til deres absolutte grænser. Svært eller ej, der er ingen tvivl om, at designet ser godt ud.

Værst: Ingen fuldskærmsindstilling

Der er forskellige filtre i spillet for at få Steel Assault til at føles som en retro 16-bit titel. Der er CRT-linjer og endda et emuleret synspunkt for at få det til at ligne et gammelt rør-tv. Aktivering af disse effekter får spillet til at se sløret ud, så det anbefales at slå dem fra.

Dette får Steel Assault til at se bedre ud, og det er meget nemmere at se, hvad der foregår. Ulempen er, at selv med alle disse muligheder slået fra, præsenteres spillet kun i et 4:3-forhold. Det er en skam, for igen er det en rigtig looker.

Bedst: Gribekroge

Hovedpersonen, Taro, har to grundlæggende træk. Han kan bruge en plasmadrevet pisk til at angribe fjender, og han kan skyde gribekroge. Disse kroge kan forankre på det meste i miljøet eller endda nogle bevægelige genstande.

Når spillere hopper af, er der et flot opspring. At lære rebene er lidt tricky i starten, men det bliver snart mere naturligt med træning. Dette er absolut det største, spillere kan relatere til Bionic Commando, hvilket er positivt.

Læs også  Fredag ​​den 13.: Hvordan bliver Jason ved med at overleve?

Værst: Ikke mange power-ups

Pisken og krogene er et brag at lege med. Desværre er der ikke mange power-ups til at ledsage hovedudstyret. Der er kister spredt ud over hvert niveau med kun en af ​​tre ting indeholdt. Der er hjerter til helbredelse. Der er en skjold-power-up, der giver et midlertidigt forsvarsboost.

Så er der den elektriske power-up, som tilføjer nogle elektroniske projektiler til Taros pisk i et begrænset tidsrum. Et godt retrospil, eller et moderne indie-spil, lever og ånder på seje power-ups, og Steel Assault mangler bare. Den kunne også have brugt en slags cykel- eller mek-dragt.

Bedste: Sværhedsmuligheder

Der er ingen justerbare tilgængelighedsmuligheder i Steel Assault. På plussiden er der gode sværhedsgrader, der fungerer lige så godt. De kan ikke ændres med det samme, men det er ok. Der er fire til at starte i spillet, hvor Very Easy er en næsten bogstavelig cakewalk, og Expert er lige så straffende som nogle af de hårdeste klassikere. Disse tilstande bør henvende sig til alle typer spillere.

Værst: Meget kort

Lanceringsprisen for Steel Assault er $15, hvilket er tæt på mange indie-spil. Selv til den pris kan nogle spillere blive skuffede over, at spillet kan blive slået på omkring tredive minutter. Det er den nemmeste indstilling for at give spillere en bedre idé om basisoplevelsen.

Det vil helt sikkert tage længere tid på de højere vanskeligheder, men selv i eksperttilstand kan den tid kun strække sig til et par timer. For at male et klarere billede er der kun fem niveauer. Det er godt tredive minutter, men igen, det er måske ikke nok for alle.

Læs også  Fremtidige Yakuza-spil vil være turbaserede, dømmekraften holder sig til action-gameplay

Bedst: God niveauvariation

Plussiden ved de fem faser er, at hver af dem er varieret. De fem vigtigste finder alle sted i forskellige typer niveauer fra en ødelagt by til en pulserende jungle. De enkelte stadier ændrer også udseende.

Det andet niveau, den førnævnte jungle, starter på et fint flodeventyr, før det til sidst begynder i brand. Indie-udviklerne gjorde meget for at få disse stadier til at stikke ud. De er generelt godt designet fra et gameplay-perspektiv og fra et kunstperspektiv.

Værst: Ingen tutorial eller ekstramateriale

Hvis spillet var på tredive minutter, men var fyldt med ekstramateriale, ville det være én ting. Der er dog ingen ekstra. Den eneste replay-værdi for spillere er da at teste alle vanskeligheder kun for selvtilfredshed. Steel Assault har ikke engang en rangliste.

Det er en anden ting at advare nogle spillere væk fra oplevelsen. Steel Assault kunne have haft gavn af typiske retro-spilfunktioner såsom et kunstgalleri, en boss-rush-tilstand eller endda en tutorial. Måske kan disse ting blive rettet ind gennem fremtidige opdateringer.

Steel Assaultblev udgivet den 28. september 2021 og er tilgængelig på pc og switch.